USD / US dollars

USD eller US Dollars er betegnelsen for Amerikanske dollar. Det er med andre ord den valuta, der anvendes i USA. USD eller US Dollars er kendetegnet ved symbolet $, og valutaen tilskrives ofte US$. Tilbage i år 1995 var der alt i alt mere end 380 milliarder amerikanske dollars i omløb rundt omkring i verden. I starten af 2004 var dette beløb næsten fordoblet, da der på dette tidspunkt var næsten 700 milliarder dollars i omløb.

Amerikanske dollars anvendes blandt andet i stor udstrækning som betalingsmiddel online. US Dollars benyttes også som betalingsmiddel i rigtig mange lande verden over.

Vekselkursen for US Dollars er på ca. 6,75 DKK.

Den amerikanske dollar anvendes også i mange andre lande end i USA. Der er nemlig flere steder, hvor den er i stærk udvikling som en alternativ valuta. Grunden til dette er ofte, at den lokale valuta er relativ ustabil i disse lande på grund af en høj inflation. Alt i alt er helt op imod 2/3 af alle US Dollars i omløb uden for USA. Det vil med andre ord sige, at kun 1/3 af alle amerikanske dollars befinder sig i USA. I nogle få lande er anvendelsen af US Dollars blevet så høj, at valutaen er gået hen og er blevet landets de-facto valuta.

Det er værd at bemærke, at USA kun er ét af mange lande, der har en valuta, der kaldes for dollar. Der er nemlig også rigtig mange andre lande rundt omkring i verden, der har dollar som møntenhed.

En dollar opdeles i cent. En dollar er med andre ord 100 cent.

Det er United States Mint, der udsteder mønter, mens sedler trykkes hos Bureau of Engraving and Printing for the Federal Reserve. Trykningen af US dollars har her fundet sted siden år 1914. I gamle dage blev dollar-sedlerne trykt i et format, der var meget stort, og formatet er siden da blevet mindsket. Dette skete tilbage i 1928. Det er værd at vide og bemærke, at alle US dollars sedler har akkurat den samme størrelse. Dette er imodsætning til både EUR og DKK, hvor sedlerne ikke har samme størrelse.

Den amerikanske dollar trykkes i seks forskellige sedler, hvoraf 100-dollar sedler er den højeste. Der er desuden også seks mønter i omløb. Indtil 1969 kunne man få sedler med en højere værdi end 100, men i det nævnte år blev disse tilbagekaldt.

Ordet dollar kommer fra det hollandske ord daalder.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *